
Torsdag 1. maj kl. 18:00
Kári trives i det enkle liv i en lille landsby på Færøerne. Han og søsteren Silja sørger i stilhed over deres mors død. Kári søger trøst i sit arbejde på fiskefabrikken, mens Silja har svært ved at finde styrken til at afslutte skolen, og deres far stikker til havs på en fiskerbåd.
Men fabrikken er truet af nedlukning, og selvom den gamle verden langsomt forandrer sig og vennerne begynder at lede efter veje væk fra øen, vælger Kári at blive på øen for både sin egen og for Siljas skyld.
DET SIDSTE PARADIS PÅ JORD forener den smukke færøske natur med en rørende skildring af livets udfordringer i en lille by, hvor sociale og klimamæssige forandringer truer både lokale arbejdspladser og indbyggernes fremtidsdrømme. Et dansk-færøsk drama om identitet, afsavn og længsel. En fortælling om det liv der er, og håbet om et bedre i morgen.

Onsdag 7. maj kl. 15:00
ROSE er en stærk og hjertevarm fortælling om familie, kærlighed og om, at intet er, som man tror ved første øjekast.
Året er 1997. Inger, hendes søster Ellen og svoger Vagn er på bustur mod Paris. Bussen har knap nået motorvejen før Inger delagtiggør resten af selskabet i sin sindslidelse – og turen til byernes by bliver en uge de aldrig vil glemme.
For Inger har en skjult dagsorden for turen, og ved ankomsten indleder hun jagten på en tabt kærlighed. ROSE er Niels Arden Oplevs hidtil mest personlige film og er baseret på virkelige hændelser.

Torsdag 15. maj kl. 18:00
Mens han cykler gennem Paris’ gader for at levere mad, repeterer Souleymane sin historie for sig selv. Om to dage skal han bestå sin asylansøgningssamtale, nøglen til at få lovligt ophold i Frankrig.
Men Souleymane er ikke klar. Om dagen går tiden med at tjene penge nok som cykelbud til at skabe sig et liv. Om natten kæmper han om de få sengepladser i byens hjemløse-herberge.
Og i hjemlandet Guinea er der en familie og en forlovet som regner med ham, men vis eksistenser fortoner sig i WhatsApp-beskeder og dårlige telefonforbindelser. Souleymane står over for et livsafgørende valg. Hvilken historie om sit liv skal han fortælle?

Torsdag 22. maj kl. 17:40
For fuld musik er et skønt fransk feel-good drama om et uventet møde mellem to brødre og deres passion for musik. Filmen er del af Biografklub Danmark.
Thibaut er en verdenskendt dirigent, der rejser jorden rundt og nyder stor succes. Da han ved et tilfælde finder ud af, at han er adopteret, opdager han, at han har en bror, Jimmy, der arbejder i en skolekantine og spiller trombone i et lille marchorkester.
De to brødre kunne ikke være mere forskellige, men én ting forener dem: deres passion for musik. Thibaut ser et særligt talent i Jimmy og beslutter sig for at rette op på skæbnens uretfærdighed. Kan musik bringe dem tættere sammen og ændre Jimmys liv for altid?