Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Torsdag 05. november
BIFFEN OG JYSKE SERIEDAGE - SÆRVISNING AF DR'S NYE DRAMASERIE HØST
I samarbejde med og oplæg ved Odder Museum
Ualmindelig
BIFFEN OG JYSKE SERIEDAGE - SÆRVISNING AF DR'S NYE DRAMASERIE HØST

BIFFEN OG JYSKE SERIEDAGE - SÆRVISNING AF DR'S NYE DRAMASERIE HØST

Oplev de første to afsnit af DR Dramas nye danske familieserie Høst. Et moderne familiedrama om søskenderivalisering, gamle sår, nye alliancer og de forventninger, der går i arv fra generation til generation.

Med slægtsgården Feldumgaard og det moderne landbrug som bagtæppe møder vi en familie i opbrud. Da gårdens ejer, Gorm, på sin 65-års fødselsdag overraskende udpeger sin yngste datter Astrid som sin efterfølger, sender det chokbølger gennem familien. Storebror Erik havde regnet med at overtage gården, og beslutningen udløser et opgør, hvor gamle konflikter, hemmeligheder og modsætninger kommer frem i lyset. Familiens medlemmer tvinges til at se på både fortiden, hinanden og deres fælles fremtid med nye øjne.

Stærke navne foran og bag kameraet
På rollelisten ses blandt andre Katrine Greis-Rosenthal, Elliott Crosset Hove, Lars Brygmann, Charlotte Fich, Simon Bennebjerg og Joachim Fjelstrup.

Høst er skrevet og instrueret af Martin Zandvliet, der tidligere har stået bag den Oscar-nominerede Under sandet, Dirch og Toves værelse. Serien er produceret af Rikke Tørholm Kofoed for DR Drama.

Om Jyske Seriedage
Visningen er en del af Jyske Seriedage, hvor biografer og kulturhuse i otte jyske kommuner inviterer publikum indenfor til særlige visninger af nye danske tv-serier.

Der er gratis adgang, men du skal bestille billet på Biffens hjemmeside for at deltage.